1. Skattesystemet 2026

Sådan læses figuren: Søjlediagrammet sammenligner den effektive skatteprocent (samlet skat i % af bruttoindkomst) i det gamle 2025-system (grå søjler) med det nye 2026-system (blå søjler) ved forskellige indkomstniveauer.

• Lavere skat for mellemindkomster: Ved f.eks. 700.000 kr. i bruttoindkomst er den effektive skat faldet fra ca. 38 % til ca. 36 % — en besparelse på ca. 14.000 kr. årligt. Det skyldes, at den gamle topskat slog ind ved en lavere grænse, mens det nye mellemskat-trin har en lavere sats (7,5 %).
• Uændret for lave indkomster: Ved 300.000-500.000 kr. er der ingen mærkbar forskel, da disse indkomster kun betaler bundskat og kommuneskat i begge systemer.
• Højere skat i toppen: Ved indkomster over 2,8 mio. kr. er den effektive skat steget, fordi den nye top-topskat (5 %) lægges oveni. Eksempel: Ved 3,5 mio. kr. stiger den effektive skat fra ca. 52 % til ca. 54 %.

Kirkeskat: Figuren er beregnet uden kirkeskat. Inkluderes kirkeskat (typisk 0,4-1,3 %), stiger den effektive skatteprocent med ca. 0,3-1,0 procentpoint afhængigt af kommune. Beregningen anvender en gennemsnitlig kommuneskat på 25,0 %.

Sådan fremkommer marginalskattesatserne i figuren:

Marginalskatten beregnes som AM-bidrag (8 %) plus de øvrige skatter ganget med faktoren 0,92 (da skatterne beregnes af indkomsten efter AM-bidrag). Formlen er:
Marginalskat = 8 + 0,92 × (bundskat + kommuneskat + evt. mellemskat + evt. topskat + evt. top-topskat)

• Trin 1 — Under 641.200 kr. (PI): 8 + 0,92 × (12,01 + 25,0) = 8 + 0,92 × 37,01 = 8 + 34,05 = ~42,0 %
• Trin 2 — 641.200–777.900 kr. (PI): 8 + 0,92 × (37,01 + 7,5) = 8 + 0,92 × 44,51 = 8 + 40,95 = ~49,0 %
• Trin 3 — 777.900–2.592.700 kr. (PI): 8 + 0,92 × (44,51 + 7,5) = 8 + 0,92 × 52,01 = 8 + 47,85 = ~55,9 %
• Trin 4 — Over 2.592.700 kr. (PI): 8 + 0,92 × (52,01 + 5,0) = 8 + 0,92 × 57,01 = 8 + 52,45 = ~60,5 %

PI = personlig indkomst (bruttoløn efter 8 % AM-bidrag). Kommuneskatten er sat til gennemsnitligt 25,0 %.

Eksempel fra figuren: En person med en bruttoindkomst på 900.000 kr. har en PI på 828.000 kr. (900.000 × 0,92). Da 828.000 kr. overstiger topskattegrænsen på 777.900 kr., aflæses marginalskatten til ca. 55,9 % i figuren. Det betyder, at af den næste krone denne person tjener, går 55,9 øre til skat og 44,1 øre til personen selv.

Kirkeskat: Figuren er beregnet uden kirkeskat. Er man medlem af folkekirken, tillægges kirkeskatten (typisk 0,4–1,3 %) oven i de viste satser. Eksempel: Med en kirkeskat på 0,80 % stiger marginalskatten i trin 3 fra ~55,9 % til ~56,6 % (da 0,92 × 0,80 = 0,74 procentpoint lægges til).

Hvad er en decil? En decil er en opdeling af befolkningen i 10 lige store grupper (hver 10%), sorteret efter indkomst fra lavest til højest. 1. decil er de 10% af danskerne med den laveste disponible indkomst, mens 10. decil er de 10% med den højeste. Disponibel indkomst er det beløb, man har tilbage efter skat — altså hvad man reelt kan bruge til forbrug og opsparing.

Sådan læses figuren: Hver søjle viser den gennemsnitlige disponible indkomst for en decilgruppe. Farverne skifter fra blå (lavere indkomster) over gul til rød (højeste indkomster) for at markere, hvornår de forskellige skattetrin slår ind.

• 1. decil (101.200 kr.): De laveste 10% har i gennemsnit ca. 8.433 kr./md. til rådighed. Gruppen omfatter typisk studerende, deltidsansatte, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Mange i denne gruppe betaler kun lidt eller ingen indkomstskat pga. personfradraget på 54.100 kr.
• 5. decil (310.000 kr.): Medianen — halvdelen af danskerne har mere, halvdelen har mindre. Det svarer til ca. 25.833 kr./md. og er typisk en faglært arbejder eller en offentligt ansat. Disse personer betaler kun bundskat og kommuneskat (marginalskat ~42 %).
• 8. decil (470.000 kr.): Ca. 39.167 kr./md. Denne gruppe nærmer sig mellemskattegrænsen, men de fleste rammes endnu ikke af mellemskat i 2026-systemet.
• 10. decil (853.000 kr.): De rigeste 10% har i gennemsnit ca. 71.083 kr./md. til rådighed. Denne gruppe betaler typisk topskat, da deres bruttoindkomst (før skat) ofte er over 1,0–1,5 mio. kr. Bemærk det store spring fra 9. decil (580.000 kr.) til 10. decil (853.000 kr.) — en forskel på 273.000 kr. — som illustrerer, at indkomstforskellene er størst i toppen.

Gennemsnittet (markeret med stiplet linje i figuren) er 339.500 kr. — højere end medianen (5. decil), fordi de højeste indkomster trækker gennemsnittet op.

Skattesystemets effekt: Figuren viser disponibel indkomst (efter skat). Det progressive skattesystem med højere marginalskat i toppen (op til 60,5 %) reducerer uligheden markant. Før skat er forskellen mellem 1. og 10. decil endnu større — skattesystemet og overførselsindkomsterne udjævner fordelingen betydeligt.

Sådan læses figuren: Boblediagrammet har tre dimensioner: x-aksen viser BNP pr. indbygger (velstand), y-aksen viser skattetryk (% af BNP), og boblernes størrelse viser Gini-koefficienten (ulighed). Jo større boble, desto mere ulige er indkomstfordelingen.

• Danmark (rød boble): Ligger øverst til højre med et skattetryk på 46,3% og BNP pr. indbygger på $67.800. Danmarks boble er lille (Gini 27,7), hvilket viser lav ulighed. Det illustrerer den "nordiske model": høje skatter finansierer velfærd, som reducerer ulighed, uden at det går ud over velstanden.
• USA (pink boble): Har højere BNP pr. indbygger ($76.300), men et langt lavere skattetryk (27,1%). Til gengæld er boblen stor (Gini 39,7) — USA har væsentligt mere ulighed end Danmark. Det viser, at et lavt skattetryk ikke nødvendigvis giver højere velstand, men ofte mere ulighed.
• Frankrig (gul boble): Har det højeste skattetryk (47,0%), men lavere BNP pr. indbygger ($42.300) end Danmark. Frankrig viser, at et højt skattetryk ikke automatisk giver høj velstand — det afhænger også af, hvordan pengene bruges.
• Norge (turkis boble): Har den højeste velstand ($82.800) trods et moderat skattetryk (39,2%). Norges olieindtægter gør det muligt at finansiere velfærd med lavere skattetryk.

Kirkeskat: Kirkeskatten indgår i skattetrykket som en del af de samlede skatteindtægter, men udgør kun en marginal andel (under 0,5 % af BNP).

Sådan læses kortet: Verdenskortet markerer et udvalg af lande med henblik på at belyse uligheden og skattesystemerne i verden. Hold musen over et fremhævet land for at se landets Gini-koefficient for disponibel indkomst (indkomst efter skat og overførsler), skattetrykket (% af BNP) samt landets BNP pr. indbygger i USD. Jo mere grøn og "kold" farven er (f.eks. Danmark), desto mere lige indkomstfordeling. Over mod gul, orange og rød stiger landets ulighed og Gini-værdi markant.

• Danmark (Gini 27,7): Grøn på skalaen. Danmark har en forholdsvis lige indkomstfordeling, hvilket i høj grad skyldes det progressive skattesystem, høje overførselsindkomster og offentlig velfærd.
• USA (Gini 39,7): Mellemblå/lys farve og væsentligt over OECD-gennemsnittet på omkring 30. Gini-koefficienten trækkes op af lavere skattetryk og færre universelle ydelser.
• Nordiske lande (Gini 26-29): Sverige, Finland, Norge og Island ligger alle som grønne, lige samfund. Det bekræfter den nordiske models store udlignende effekt.
• Grønland (Gini 33,9): Grønland har særskilte skatter og indgår ikke én til én i Danmarks tal. Til trods for Rigsfællesskabet er uligheden noget større heroppe.
• Australien, New Zealand, Sydkorea & Japan (Gini 30-35): Disse asiatiske og oceaniske lande ligger tættere på europæiske niveauer, men uligheden er en smule højere end i de nordiske lande, delvist pga. lavere skattetryk generelt (ofte omkring 30%).
• Kina, Indien & Rusland (Gini 35-39): Disse vækstøkonomier har alle en større ulighed end OECD-gennemsnittet, ofte pga. forskelle mellem land/by.
• Sydamerika & Afrika: Mange befinder sig over 40 (og flere over 50), f.eks. Brasilien, Colombia, Namibia og Sydafrika. Det skyldes ofte dybe historiske uligheder, stor uformel økonomi og lavere omfordeling. Udover Sydafrika (63,0) skiller lande som Namibia (59,1) og Colombia (53,9) sig ekstremt ud.

Hvad måler Gini? En Gini på 0 ville betyde, at alle tjener det samme. En Gini på 100 ville betyde, at én person tjener alt. I praksis ligger de fleste lande mellem 23 og 65. Danmarks Gini på 27,7 er et resultat af den samlede omfordeling — herunder det progressive skattesystem, kirkeskatten (som bidrager marginalt til omfordelingen), og de universelle overførsler.

Sådan læses figuren: Sankey-diagrammet viser, hvordan en bruttoløn på 700.000 kr. "flyder" fra venstre mod højre og fordeles mellem de forskellige skatter og den endelige disponible indkomst. Bredden af hver strøm svarer til beløbets størrelse — en bredere strøm betyder et større beløb.

• AM-bidrag (56.000 kr.): Det første fradrag. 700.000 × 8 % = 56.000 kr. trækkes fra bruttolønnen. Den personlige indkomst bliver dermed 644.000 kr.
• Kommuneskat (den bredeste strøm): Med en gennemsnitlig kommuneskat på 25 % er dette den klart største enkeltpost. Kommuneskatten beregnes af den skattepligtige indkomst (PI minus fradrag).
• Bundskat (12,01 %): Den næststørste statslige skat, beregnet af den skattepligtige indkomst over personfradraget.
• Mellemskat: Da PI = 644.000 kr. lige netop overstiger mellemskattegrænsen på 641.200 kr., betales der kun mellemskat of de overskydende 2.800 kr. — dvs. blot 210 kr. (2.800 × 7,5 %). Denne strøm er næsten usynligt tynd i diagrammet.
• Disponibel indkomst (den grønne strøm): Det beløb, der er tilbage efter alle skatter — det personen reelt kan bruge.

Kirkeskat: Diagrammet er beregnet uden kirkeskat. For et folkekirkemedlem i f.eks. København (kirkeskat 0,80 %) ville der komme en ekstra strøm på ca. 4.700 kr., som ville reducere den disponible indkomst tilsvarende.

Sådan læses kortet: Europakortet viser det samlede skattetryk for europæiske lande (alle skatter og afgifter som andel af BNP). Farverne skifter via en gradient fra grøn (lavt skattetryk) til dyb rød og lilla (højt skattetryk) for at skabe et tydeligt visuelt overblik over skatteniveauet i Europa. Hold musen over et land for at aflæse detaljer om landets specifikke skattetryk.

• Danmark (46,3%): Har det næsthøjeste skattetryk i EU, kun overgået af Frankrig (47,0%). Til sammenligning: Hvis Danmarks BNP er ca. 2.850 mia. kr., svarer skattetrykket til ca. 1.320 mia. kr. i samlede skatteindtægter. Disse penge finansierer gratis sundhedsvæsen, uddannelse, dagpenge, folkepension og meget mere.
• Frankrig (47,0%): Det højeste skattetryk i EU, men med en anderledes sammensætning. Frankrig har høje sociale bidrag (arbejdsgiverbidrag til social sikring), mens Danmark i højere grad finansierer via direkte indkomstskatter og moms.
• Irland (~21,7%): Et af de laveste skattetryk i EU. Det skyldes bl.a. en lav selskabsskat (12,5%), som har tiltrukket mange multinationale virksomheder (Apple, Google, Meta). Til gengæld har Irland færre universelle velfærdsydelser end Danmark.
• EU-gennemsnit (40,2%): Danmark ligger ca. 6 procentpoint over gennemsnittet. Det ekstra skattetryk svarer til ca. 170 mia. kr. årligt — omtrent prisen for det gratis sundhedsvæsen.

Bemærk: Skattetrykket inkluderer alle skatter: personskatter, selskabsskat, moms, afgifter og kirkeskat. Kirkeskatten udgør en meget lille andel af det samlede skattetryk (under 0,5% af BNP).

Sådan læses figuren: Linjegrafen viser, hvordan det danske skattetryk har udviklet sig over de seneste 24 år, opdelt på skattetyper. Den samlede linje viser det totale skattetryk, mens de individuelle linjer viser de enkelte komponenters udvikling.

• Personskatter falder: Personskatternes andel af BNP er faldet gradvist — fra ca. 26% til ca. 23% af BNP. Det skyldes bl.a. skattereformer (Forårspakke 2.0 i 2009, Skatteaftalen i 2012), der sænkede satser og hævede grænser for at øge arbejdsudbuddet.
• Moms og afgifter stabilt: De indirekte skatter (moms 25% og punktafgifter) er forblevet relativt stabile omkring 15-16% af BNP. Momsen rammer alt forbrug ensartet og er uafhængig af indkomstniveauet.
• Virksomhedsskatter stiger: Selskabsskat og andre virksomhedsrelaterede skatter er steget, delvist drevet af store virksomheders voksende overskud (Novo Nordisk, Mærsk, Vestas).
• Samlet stabilt: Trods forskydninger mellem skattetyperne er det samlede skattetryk forblevet i intervallet 45-48% af BNP. Når personskatter reduceres, kompenseres det af andre skattetyper.

Kirkeskat: Kirkeskatten indgår i "personskatter" i figuren. Dens andel er faldende, bl.a. fordi andelen af folkekirkemedlemmer falder (fra ca. 83% i 2000 til ca. 72% i 2024).

• Fri telefon: Tillægget på 3.300 kr. øger den personlige indkomst og skubber Mette længere ind i mellemskatte-intervallet, hvilket koster ca. 248 kr. ekstra i mellemskat.
• Kirkeskat: Med en kirkeskattesats på 0,80% i København medfører det ca. 4.800 kr. mindre udbetalt årligt. Udmeldelse af folkekirken ville spare dette beløb.
• Effektivitet og marginalskat: Samlet effektiv skatteprocent lander på 37,7%, mens marginalskatten er ca. 49% pga. mellemskatten. Det betyder at hun beholder ca. 51 øre for hver ekstra krone, hun tjener.

• Marginalskat: Lander på ca. 51% for en topleder i København. Det betyder, at af den næste krone tjent går 51 øre til skat.
• Effektiv skat: Kun 42,6% af den samlede indkomst pga. fradrag og de lavere skattetrin på den første del af indkomsten.
• Struktur: Viser beskatning i mellemskat- og topskat-intervallerne.

• Kapitalindkomst: Positiv nettokapitalindkomst over bundgrænsen (55.000 kr. for enlige) medregnes i topskattegrundlaget og kan dermed udløse mellemskat (7,5%).
• Effektiv skat: Stiger fra ca. 37% til ca. 39,6% pga. mellemskatten på den del af kapitalindkomsten, der ligger over grænsen.
• Skatteloft: Maksimal beskatning af kapitalindkomst er 42%, hvilket sikrer at beskatningen aldrig overstiger dette niveau.
• Marginalskat: For denne kombination af løn og kapitalindkomst ligger marginalskatten omkring 51 %, hvilket betyder at 51 øre af den næste krone i indkomst går til skat.