Pension og Forsikring

Pension og forsikring udgør sammen med boligfinansiering de tungeste poster i en moderne privatøkonomi. Det er områder forbundet med stor kompleksitet og langsigtet planlægning, hvilket gør uvildig og professionel rådgivning afgørende for at sikre kundens økonomiske fremtid.

Det danske pensionssystem hviler på en tradition for solidaritet og opsparing, som er blevet udviklet gennem årtier. I dette kapitel analyseres mekanismerne bag den danske pensionsmodel og de forsikringsløsninger, der afdækker personlige og økonomiske risici, med særligt fokus på de skatteregler, der træder i kraft i 2026.

Det danske pensionssystem bygger på tre søjler, der tilsammen sikrer indkomst i alderdommen:

Det danske pensionssystem er udviklet gennem mere end 100 år, fra den første alderdomsunderstøttelse i 1891 til nutidens komplekse tre-søjle-system. Herunder ses de vigtigste milepæle:

Tabel 4.1 — Historiske milepæle i det danske pensionssystem. Kilde: ATP og Forsikring & Pension.

For en finansiel rådgiver er de præcise satser og lofter fundamentet for enhver beregning. Herunder er de vigtigste tal for 2026 samlet:

Tabel 4.2 — Centrale satser for pension og forsikring 2026. Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.

Pensionsoptimering er et af de mest effektive skatteværktøjer, en finansiel rådgiver kan anvende. Princippet er simpelt: indbetalinger på pension reducerer den skattepligtige indkomst nu, mens beskatningen udskydes til pensionsalderen, hvor skatteprocenten typisk er lavere. Gevinsten er forskellen mellem marginalskatten i dag og marginalskatten som pensionist.

4.5.1 De tre primære pensionsordninger

I 2026 er de vigtigste pensionsordninger defineret ved deres skattemæssige behandling:

Tabel 4.3 — Sammenligning af de primære pensionsopsparingsformer (2026). Kilde: Skattestyrelsen.

• Ratepension: Årligt loft på 68.700 kr. Indbetalingen er fuldt fradragsberettiget i den personlige indkomst, hvilket giver en øjeblikkelig skattebesparelse på op til 52 % for topskatteydere (ca. 52,7 % inkl. kirkeskat). Udbetalingen sker over 10-30 år.
• Livrente: Intet loft for arbejdsgiveradministrerede ordninger. Dette gør livrenten til det primære værktøj for kunder, der ønsker at nedbringe indkomsten under topskattegrænsen (777.900 kr. i 2026). Ved privattegnede ordninger anvendes et opfyldningsfradrag på 63.200 kr. i indbetalingsåret.
• Aldersopsparing: Et fast loft på 9.900 kr./år (2026). Indbetalingen giver ikke fradrag, men til gengæld beskattes udbetalingen ikke (bortset fra PAL-skat på 15,3 % af afkastet). Dette udgør et centralt element i rådgivningen: opsparing uden modregning.

Trods de dokumenterede fordele optimerer kun en begrænset andel af lønmodtagere deres pensionsindbetalinger i praksis. En central forklaring findes i adfærdsøkonomi: Fænomenet present bias (nutidsbias) beskriver tendensen til at prioritere 1.000 kr. i dag frem for 2.000 kr. om 30 år. Ifølge OECD's Financial Literacy Survey (2023) er det kun 38 % af danske lønmodtagere, der aktivt optimerer deres pensionsindbetaling i forhold til skatten.

Figur 4.1 — Sankey-diagram: Effekt af pensionsindbetaling (68.700 kr. på ratepension) for en lønmodtager med 700.000 kr. bruttoløn. Kilde: Skattestyrelsen (2026).

Det danske pensionssystem er internationalt anerkendt som et af de bedste i verden. Ifølge OECD's Pension Markets in Focus (2024) og Mercer Global Pension Index har Danmark den højeste pensionsformue pr. indbygger i EU og den næsthøjeste i verden (kun overgået af Island). Pensionsformuen udgør ca. 233 % af BNP — næsten to en halv gange den samlede danske økonomi.

Denne massive pensionsformue skyldes en kombination af flere faktorer:

1. Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner: Siden starten af 1990'erne har de fleste danske overenskomster inkluderet obligatorisk pensionsindbetaling (typisk 12-17 % af bruttolønnen). Det betyder, at størstedelen af alle lønmodtagere automatisk opbygger pensionsformue.
2. Skatteincitamenter: Det danske skattesystem belønner pensionsopsparing markant. Fradragsværdien af en pensionsindbetaling kan være op til 52 %, mens beskatningen ved udbetaling typisk er 37-42 %. Denne skattebegunstigelse gør pensionsopsparing til et af de mest fordelagtige finansielle instrumenter for en dansk lønmodtager.
3. Langsigtede afkast: De danske pensionskasser (ATP, PFA, Danica, Velliv m.fl.) har leveret solide langsigtede afkast på 7-10 % p.a. før skat over de seneste 30 år ifølge Forsikring & Pension.

Grafen herunder viser pensionsformuen som andel af BNP for udvalgte lande. Bemærk den markante forskel mellem de nordeuropæiske velfærdsstater og de sydeuropæiske lande, hvor pensionssystemet primært er baseret på "pay-as-you-go" (løbende finansiering over skatten).

Figur 4.2 — Pensionsformue i % af BNP (udvalgte lande). Kilde: OECD Pension Markets in Focus (2024).

PAL-skatten (Pensionsafkastbeskatning) er en væsentlig faktor i pensionsopsparingen. Det er en flad skat på 15,3% af det årlige afkast på alle pensionsmidler.

Til forskel fra aktiebeskatning i frie midler (hvor man kun beskattes ved salg/realisation), er PAL-skatten lagerbeskattet. Det betyder, at der hvert år afregnes 15,3 % af årets værdistigning og renter — også selvom du ikke har solgt dine værdipapirer. Skatten trækkes automatisk fra depotet ved årsafslutningen.

Tabel 4.5 — Beregningseksempel på PAL-skattens årlige likviditetspåvirkning. Kilde: Skattestyrelsen.

Hvorfor er den vigtig? Over 30-40 år har PAL-skatten en betydelig rentes-rente-effekt på den langsigtede formueopbygning. Dog skal man huske, at satsen på 15,3% er markant lavere end beskatningen af aktieindkomst (27/42%) eller kapitalindkomst (ca. 37-42%) i frie midler. Dette gør pensionsmiljøet til et attraktivt investeringsmiljø for langsigtede midler.

En af de mest kritiske udfordringer i moderne pensionsrådgivning er samspilsproblematikken. Dette begreb dækker over det fænomen, at en krone sparet op på en privat pensionsordning (ratepension eller livrente) kan føre til en modregning i de statslige ydelser, særligt folkepensionens tillæg. For visse indkomstgrupper kan den effektive marginalbeskatning af pensionsudbetalinger dermed overstige 60-70 %.

4.8.1 Modregning i folkepensionens tillæg

I 2026 beregnes folkepensionens tillæg på baggrund af din og en eventuel ægtefælles/samlevers øvrige indkomster. Det er vigtigt at bemærke, at arbejdsindkomst (løn) fra 2024 og frem er helt undtaget fra modregning, hvilket øger incitamentet til at arbejde som senior.

Tabel 4.6 — Modregningsregler for folkepensionens tillæg (2026). *Pr. person. **Samlet indkomst. Kilde: Borger.dk.

Hvad tæller med i modregningen?

• Udbetalinger fra ratepensioner og livrenter (herunder arbejdsmarkedspensioner).
• Positiv nettokapitalindkomst.
• Aktieindkomst over bundfradraget.
• Udbetalinger fra ATP.

4.8.2 Modregningsfælden — trin for trin

Modregningsfælden opstår, fordi en pensionskrone kan beskattes to gange simultant: først via den normale indkomstskat og dernæst via et indirekte "beskatningslag" i form af tabt folkepensionistillæg. For at forstå fælden fuldt ud skal vi se på, hvad kunden sparede ved indbetalingen, og hvad kunden betaler ved udbetalingen.

4.8.3 Strategier til at imødegå modregningsfælden

Strategier til at imødegå modregningsfælden. En kombination af aldersopsparing, forlænget udbetalingsperiode og frie midler er ofte den optimale løsning.

Pensionsbeskatningsloven er det juridiske fundament for alle pensionsprodukter i Danmark. Som rådgiver skal du have styr på de væsentligste paragraffer, da de definerer fradragsret og beskatning.

Tabel 4.7 — Centrale bestemmelser i Pensionsbeskatningsloven (PBL). Kilde: Retsinformation.

I takt med at befolkningen lever længere, hæves pensionsalderen løbende. For kunden er det afgørende at kende sit "udbetalingsvindue".

4.10.1 Hvornår kan pengene udbetales?

Tidspunktet for, hvornår en privat pensionsordning kan udbetales, afhænger af, hvornår den er oprettet:

• Oprettet før 1. maj 2007: Kan typisk udbetales fra det 60. år.
• Oprettet 2007 - 2017: Kan typisk udbetales 5 år før folkepensionsalderen.
• Oprettet efter 1. januar 2018: Kan tidligst udbetales 3 år før folkepensionsalderen.

4.10.2 Seniorpension og Tidlig Pension (Arne-pension)

Hvis arbejdsevnen svigter, eller man har haft et langt arbejdsliv, findes der to supplerende ordninger:

Tabel 4.7 — Oversigt over statslige seniorordninger (2026). Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Valget af investeringsmiljø har afgørende betydning for den langsigtede formueopbygning. I Danmark opererer vi med tre primære skattemiljøer:

Tabel 4.8 — Sammenligning af investeringsmiljøer 2026. Kilde: Skattestyrelsen.

Hvorfor vælge pensionsmiljøet trods lagerbeskatning?
Selvom man i pensionsmiljøet løbende betaler skat af urealiserede gevinster (lagerbeskatning), er satsen på 15,3% så markant lavere end aktieskatten på 27/42%, at det over tid næsten altid vil være fordelagtigt. Dette kaldes skattearbitrage.

Som rådgiver skal du vurdere den samlede nettoløn, hvilket inkluderer værdien af personalegoder. Herunder er de vigtigste regler for 2026:

• Fri Bil: Beskatningen beregnes som 23,5% af bilens værdi op til 300.000 kr. og 21% af resten + et miljøtillæg. Miljøtillægget er i 2026 hævet betydeligt for at fremme grøn omstilling.
• Fri Telefon & Internet: Et fast skattepligtigt beløb på 3.500 kr. om året (2026). Dette dækker både selve telefonen, abonnementet og internetforbindelsen i hjemmet.
• Sundhedsforsikring: Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er skattepligtig for medarbejderen, medmindre den udelukkende dækker forebyggelse af arbejdsskader eller behandling af arbejdsrelaterede lidelser.
• Uddannelse: Efteruddannelse og certifikater betalt af arbejdsgiveren er som udgangspunkt skattefri, så længe de har relevans for medarbejderens nuværende eller fremtidige funktion i virksomheden.

10-årsreglen og opfyldningsfradraget (PBL § 18) hænger sammen og handler om, hvor hurtigt du kan få fradrag for private indbetalinger til visse pensionsordninger (typisk livrente).

10-årsreglen: Hvis du indbetaler under 10 år til udbetaling (eller laver et engangsindskud), kan du som udgangspunkt ikke trække hele indbetalingen fra med det samme. I stedet spredes fradraget over 10 år (typisk 1/10 pr. år).

Opfyldningsfradraget (PBL § 18): Hvis din 1/10-del efter 10-årsreglen bliver lavere end opfyldningsfradraget, må du “fylde op” og fratrække op til 63.200 kr. i 2026 pr. år — indtil hele beløbet er fratrukket. (Du kan naturligvis aldrig fratrække mere, end du har indbetalt.)

For selvstændige er pensionsplanlægning ofte mere kompleks, da der ikke er en arbejdsgiver til at bidrage. Her er de primære muligheder:

• Ratepension: Mulighed for at indbetale op til 68.700 kr. (2026) med fuldt fradrag i personlig indkomst.
• Livrente: Ingen øvre grænse for indbetalinger via arbejdsgiver. Ved privattegnede ordninger er det årlige fradrag som udgangspunkt begrænset til 63.200 kr. (opfyldningsfradraget, PBL § 18), medmindre ordningen har en løbetid på 10 år eller mere — i så fald spredes fradraget over indbetalingsperioden.
• Ophørspension (§ 15 A): Ved salg af virksomhed kan provenu indskydes på en ophørspension op til 3.443.400 kr. (2026). Dette giver fuldt fradrag og udskyder beskatning.
• Aldersopsparing: Indbetaling op til 9.900 kr. (2026) uden fradrag, men skattefri udbetaling og ingen modregning i folkepensionstillæg.

Effektiv skatteoptimering gennem pensionsordninger handler om at udnytte fradragsmuligheder og minimere fremtidig beskatning og modregning. Nøgleelementer inkluderer:

• Topskattefradrag: Maksimer indbetalinger til ratepension og livrente for at reducere den topskattepligtige indkomst.
• Ekstra pensionsfradrag: Udnyt det ekstra fradrag (beskæftigelsesfradrag for pension) for indbetalinger op til 87.800 kr.
• Aldersopsparing: Prioriter indbetalinger til aldersopsparing for at sikre skattefri udbetaling og undgå modregning.

For at samle alle kapitlets elementer gennemgås herunder et konkret rådgivningsscenarie med udgangspunkt i case-personen Mette, 48 år.

Rådgiverens plan:

1. Ratepension: Indbetaler 68.700 kr. for at udnytte det fulde loft og reducere den topskattepligtige indkomst mest muligt (Mettes løn er dog langt over topskattegrænsen, så ratepension alene eliminerer ikke topskattepligten).
2. Livrente: Da Mettes løn på 1,1 mio. kr. er langt over topskattegrænsen, er livrenten det afgørende instrument. Via hendes arbejdsgiver øges livrenteindbetalingen til et niveau, der bringer den personlige indkomst under topskattegrænsen (777.900 kr.), og udnytter dermed hendes høje marginalskat i 2026 (skattearbitrage).
3. Aldersopsparing: 9.900 kr. for at sikre en modregningsfri komponent som folkepensionist, uanset størrelsen af øvrige pensionsudbetalinger.
4. Forsikrings-tjek: Som IT-chef med høj indkomst og gæld i boligen optimeres hendes TAE-dækning til 80 % af lønnen. Da præmien er fradragsberettiget i den personlige indkomst, koster dækningen hende kun ca. halvdelen efter skat.
5. Krydslivsforsikring: Da Mette lever i et uregistreret samlivsforhold, opretter rådgiveren en krydslivsforsikring — en gensidig livsforsikring, hvor parterne er hinandens begunstigede — for at sikre partneren økonomisk ved et dødsfald, uden at beløbet indgår i boet og dermed er underlagt arveafgift.

Et af de hyppigste spørgsmål i rådgivningen er: "Hvornår kan jeg rent faktisk gå på pension?" Svaret afhænger af tre faktorer: din fødselsdato, hvornår din pensionsordning er oprettet, og om du opfylder betingelserne for særlige ordninger som tidlig pension eller seniorpension.

4.17.1 Hvornår kan jeg gå på pension? — slå dit fødselsår op

Find dit fødselsår i tabellen og se din folkepensionsalder samt hvornår du tidligst kan hæve din private pension (for ordninger oprettet efter 1. januar 2018). Folkepensionsalderen stiger løbende i takt med den forventede levealder (levealdersindekseringen).

Tabel 4.11 — Folkepensionsalder og tidligste udbetaling af privat pension pr. fødselsår (2026). "Privat pension tidligst" gælder for ordninger oprettet efter 1. januar 2018 (3-årsreglen). Ældre ordninger kan hæves fra 60 år (oprettet før 2007) eller 5 år før FP (oprettet 2007–2017). Kilde: Beskæftigelsesministeriet og Pensionsstyrelsen.

4.17.2 Hvornår kan din private pension udbetales?

Tidspunktet for udbetaling af private pensionsordninger (ratepension, livrente, aldersopsparing) afhænger af, hvornår ordningen er oprettet — ikke blot af din alder:

Tabel 4.12 — Udbetalingstidspunkt for private pensionsordninger afhænger af oprettelsesdato. Kilde: PBL § 25 ff.

En tommelfingerregel i pensionsrådgivning lyder: Du skal have mindst 80 % af din hidtidige bruttoindkomst som pensionist for at opretholde din levestandard. Reglen bygger på, at pensionister typisk har lavere udgifter til transport, arbejdstøj og opsparing — men til gengæld højere udgifter til fritid, sundhed og rejser.

Folkepensionen dækker en del af behovet. Resten skal komme fra private pensionsopsparinger, frie midler eller en kombination.

4.18.1 Hvad betyder 80%-reglen i praksis?

Tabel 4.13 — 80%-reglen: Behov fra privat pension ved typiske indkomstniveauer (2026). Folkepension er grundbeløb for enlig; tillægget reduceres ved øvrig indkomst.

4.18.2 Hvad giver 3 mio. kr. om måneden? (=YDELSE-beregning)

Har kunden en pensionsformue på 3.000.000 kr., kan den udbetales som en fast månedlig ydelse over et antal år. I Excel/regneark bruges formlen =YDELSE(rente; antal_terminer; nutidsværdi) — svarende til den engelske PMT-funktion.

Forudsætning: Afkast på 5 % p.a. under udbetaling — dette er et estimeret nettoafkast efter PAL-skat (15,3 %) ved høj risikoprofil med aktieovervægt. Månedlig rente = 5 %/12 = 0,4167 %/md. Kunder med lav/middel risikoprofil bør anvende 3–4 % i stedet.

Tabel 4.14 — Månedlig udbetaling fra 3 mio. kr. ved 5 % p.a. afkast under udbetaling. Nettotal er vejledende ved ca. 37 % gennemsnitsskat. Folkepension er grundbeløb for enlig (2026).

4.18.3 Eksempler — tre personers pensionsscenarie

4.18.4 Hvad giver max-indbetalinger på ratepension i 10, 20, 30 år? (=FV)

Maksimumloftet for ratepension er 68.700 kr./år (2026) svarende til 5.725 kr./md. I Excel bruges =FV(rente; antal_terminer; betaling) (Future Value) til at beregne opsparingens fremtidige værdi ved konstante indbetalinger.

Tabel 4.15 — Opsparet beløb ved maksimal ratepensionsindbetaling (68.700 kr./år = 5.725 kr./md.) ved 5 % p.a. Afkastet på 5 % er estimeret nettoafkast efter PAL-skat ved høj risikoprofil (aktieovervægt). Kilde: Egne beregninger.

Forsikring er det finansielle sikkerhedsnet, der beskytter kunden mod betydelige økonomiske tab. I den finansielle rådgivning handler det ikke kun om at vælge en dækning ud fra præmiens størrelse, men om at sikre den korrekte risikoafdækning og forstå de skatteregler, der gælder for hhv. præmiebetaling og udbetaling. Forsikring er i sin kerne en risikooverførsel: Du betaler en løbende præmie til forsikringsselskabet, som til gengæld påtager sig risikoen for det potentielt store tab.

Det danske forsikringsmarked styres af et symmetriprincip: Hvis kunden har fradrag for præmien, beskattes udbetalingen. Hvis præmien betales af beskattede midler uden fradrag, er udbetalingen som hovedregel skattefri.

4.19.0 Sådan beregnes din præmie

Forsikringsselskaber er risikoeksperter. De beregner præmien på baggrund af statistisk sandsynlighed for, at en skade opstår, ganget med den forventede skadesstørrelse — plus et tillæg til administration og profit. Præmien afspejler altså din risikogruppe, ikke din individuelle situation:

Tabel 4.19a — Faktorer der påvirker præmieberegningen.

Overforsikring og Underforsikring

To af de hyppigste fejl i privatøkonomisk forsikringsrådgivning er overforsikring (du betaler for meget) og underforsikring (du er dækket for lidt). Begge har seriøse konsekvenser.

Underforsikring og pro rata-reglen

Underforsikring opstår, når den forsikrede sum er lavere end den faktiske genstandsværdi. I Danmark gælder pro rata-reglen (proportionalitetsprincippet): Erstatningen nedsættes forholdsmæssigt svarende til graden af underforsikring. Reglen er kodificeret i Forsikringsaftaleloven (FAL § 39).

Tabel 4.19b — Overforsikring og underforsikring i praksis.

Hvornår bør du forsikre? — Rationalet bag forsikringsbeslutningen

En forsikring er aldrig "gratis" — præmien er negativt forventningsværdi for kunden, positivt for selskabet. Det rationelle spørgsmål er: Kan du selv bære tabet?

Warren Buffetts selvforsikringsstrategi

Buffett — verdens mest succesfulde investor — anvender en rationel model: I stedet for at betale præmie til et forsikringsselskab, "forsikrer" han sig selv ved at holde tilstrækkelig likviditet til at dække ethvert forventeligt tab. Logikken:

• Forsikringsselskaber tjener penge i gennemsnit — det betyder, kunden i gennemsnit taber.
• For en meget velhavende person er et hus til 5 mio. kr. ikke en eksistentiel risiko.
• Buffetts Berkshire Hathaway sælger forsikringer — han ved præcis, at selskaberne tjener på dem.

For en gennemsnitlig dansk familie gælder det MODSATTE: De har ikke formuen til at selvforsikre. Et husbrand uden forsikring er en personlig katastrofe, der kan slette alt opsparet gennem et arbejdsliv.

Tabel 4.19c — Rationel forsikringsbeslutning: hvornår er det fornuftigt at forsikre?

4.19.1 Personforsikringer: Sikring af menneskelig kapital

Menneskelig kapital (fremtidig erhvervsevne) er for de fleste kunder deres største aktiv. Personforsikringer dækker tab af liv, erhvervsevne og helbred jf. PBL. Her er korrekt begunstigelse afgørende for, hvem der modtager midlerne ved dødsfald.

Tab af Erhvervsevne (TAE)

Statistisk set vil ca. 1 ud af 4 danskere opleve en længere periode med nedsat erhvervsevne i løbet af arbejdslivet. Som rådgiver skelner vi stringent mellem de to udbetalingsformer:

4.19.2 Skadesforsikringer: Beskyttelse af aktiver

Skadesforsikringer er typisk erstatningsforsikringer, hvor målet er at holde kunden skadesløs. Det er her vigtigt at undgå underforsikring pga. pro rata reglen.

Bilforsikring i dybden — dækning, undtagelser og strategi

Bilforsikring er den forsikring, som de fleste danskere møder oftest i hverdagen — og den, der oftest giver overraskelser, fordi folk ikke ved hvad der faktisk er dækket. Der er tre centrale niveauer, og det er afgørende at kende forskellen:

Tabel 4.19d — De tre niveauer af bilforsikring og hvad de dækker/undtager.

Konkrete bilforsikringseksempler — typiske situationer

Tabel 4.19e — Konkrete bilforsikringssituationer og dækning.

Hvad er ALDRIG dækket af bilforsikringen?

Tabel 4.19f — Faste undtagelser i bilforsikringen.

Hvad dækker forsikringerne IKKE? — Kritiske undtagelser

Langt de fleste konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber handler om det kunden troede var dækket, men faktisk ikke var. Herunder en oversigt over de vigtigste undtagelser på tværs af de centrale forsikringstyper.

Tabel 4.19g — Vigtige undtagelser og hvad der IKKE dækkes af centrale forsikringstyper.

Specielle Forsikringer: Dyr og nichebehov

Ud over standardforsikringerne findes der en række specialforsikringer, som rådgiveren bør have kendskab til, såfremt kunden besidder specifikke interesser eller aktiver af særlig værdi.

Tabel 4.19h — Specielle forsikringer og nichebehov.

4.19.4 PBL: Pensionsbeskatningsloven i overskrifter

Hele pensions- og livsforsikringsområdet er reguleret af PBL. Loven opdeler ordninger i koder, der afgør skattebehandlingen:

• Skattekode 1 (PBL § 2): Livsvarige livrenter. Fuld fradragsret i personlig indkomst. Udbetaling beskattes som personlig indkomst.
• Skattekode 2: Ratepension. Fuld fradragsret (maks. 68.700 kr. i 2026). Udbetaling beskattes som personlig indkomst.
• Skattekode 7 (PBL § 53 A): Forsikringer uden fradragsret. Ingen skat ved udbetaling af summen, men løbende beskatning af afkastet som kapitalindkomst.
• Skattekode 33: Aldersopsparing. Intet fradrag, men 100% skattefri udbetaling.

4.19.5 Arbejdsgiverbetalte forsikringer & Personalegoder (2026)

Når en arbejdsgiver betaler en forsikring for medarbejderen, betragtes det som et personalegode (løn i anden form). Med de nye skatteregler i 2026 er beskatningen af disse goder blevet mere markant for højtlønnede.

Marginalbeskatning af personalegoder i 2026 (efter AM-bidrag):

• Bund + Kommune: ca. 42% (Normal indkomst)
• Inkl. Mellemskat (7,5%): ca. 49% (Indkomst over 641.200 kr.)
• Inkl. Topskat (7,5%): ca. 56% (Indkomst over 777.900 kr.)
• Inkl. Top-topskat (+5,0 % oven i topskat): ca. 60,5% (Indkomst over 2.592.700 kr.)

Tabel 4.9 — Sammenligning af investeringsmiljøer og skattemæssig optimering. Kilde: Skatteministeriet.